I denne opgave skal du bruge SkoleGPT som din faglige vejleder til at forbedre din skriftlige matematikprøve. Målet er ikke at få SkoleGPT til at regne opgaverne for dig, men at lade den hjælpe dig med at gøre dine mellemregninger, faglige begrundelser og konklusioner skarpere.
Opgaven er inddelt i fem trin.
For at SkoleGPT kan give dig præcis feedback, skal den kende de officielle krav til folkeskolens prøver.
Kopier nedenstående tekst og sæt den ind i SkoleGPT:
Din rolle er at være en formativ, faglig vejleder for mig. Jeg går i 10. klasse og øver mig til den skriftlige prøve i matematik (FP10). Du skal tage udgangspunkt i de officielle vurderingskriterier for matematik: https://uvm.dk/media/jptpvgtg/251022-vejledning-til-folkeskolens-proever-i-matematik-i-10-klasse.pdf.
Et FP10-opgavesæt i matematik består af mange mindre delopgaver. Du skal gennemgå min besvarelse metodisk og give feedback på hver enkelt delopgave for sig.
For hver delopgave skal du vurdere min besvarelse ud fra følgende:
1. Faglige begrundelser: Er mine løsningsstrategier beskrevet tydeligt, og er anvendelsen af matematiske modeller logisk?
2. Skriftlig kommunikation: Viser jeg vejen til svaret gennem en god kombination af forklarende tekst, regneudtryk, algebra, grafer eller tegninger?
3. Afsluttende formidling: Fremstår opgaven overskuelig, anvender jeg korrekte enheder, lighedstegn og hensigtsmæssig afrunding?
Du gerne give dit bud på om min besvarelse er rigtig, men du må ikke give mig facit eller regne opgaven for mig. Du skal i stedet stille refleksive spørgsmål og for hver delopgave pege på, hvad der fungerer godt i min dokumentation, og præcis hvor jeg mangler mellemregninger eller forklarende tekst for at opnå fuld pointtildeling. Du skal svare meget kortfattet til hver delopgave.
Bekræft at du har forstået din rolle, hvorefter jeg vil uploade opgavesættet og mine besvarelser.
Når SkoleGPT har bekræftet, at den forstår opgaven, skal du uploade filerne med opgavesættet og din besvarelse som pdf. Se hvordan du gør, på billederne til højre →
Her har jeg vedhæftet opgavesættet og mine besvarelser.
Læs feedbacken igennem og tag stilling til følgende (skriv dine svar ned):
Giver SkoleGPTs kommentarer mening i forhold til dine udregninger? Er der steder, hvor den peger på manglende mellemregninger, som du faktisk troede var tydelige nok?
Er der delopgaver, hvor SkoleGPT har misforstået din metode eller helt misforstod opgaven? Prøv at forklare hvad der skete?
Hvilke af SkoleGPTs kommentarer vil du bruge for at forbedre din egen opgave?
Sæt dig sammen med 2-3 klassekammerater. Del jeres oplevelser og diskuter følgende:
Hvordan håndterede SkoleGPT at læse matematiske formler og udregninger?
Gav SkoleGPTs feedback mening og kan I bruge dens kommentarer?
Gå tilbage til din oprindelige besvarelse.
Udfør dine rettelser ud fra de kommentarer du har valgt at bruge i trin 3. Husk at du altid kan vende tilbage til trin 2 og få SkoleGPT til at kigge på din besvarelse igen
1. Gem som pdf
2. Tilføj filer til SkoleGPT
3. Vælg din besvarelse og opgavesættet