I denne opgave skal du bruge SkoleGPT som din personlige, faglige vejleder til at forbedre din skriftlige prøve (Del B eller C). Målet er ikke, at SkoleGPT skal skrive opgaven for dig, men at den skal give dig formativ feedback, så du selv kan løfte dit faglige niveau.
Opgaven er inddelt i seks trin.
For at SkoleGPT kan give dig præcis feedback, skal den kende de officielle krav til folkeskolens prøver.
Kopier nedenstående tekst og sæt den ind i SkoleGPT:
Din rolle er at være en formativ, faglig vejleder for mig. Jeg går i 10. klasse og øver mig til den skriftlige prøve i dansk (FP10). Du skal tage udgangspunkt i de officielle vurderingskriterier fra denne vejledning: https://uvm.dk/media/tqzdtciq/251022-vejledning-til-folkeskolens-proever-i-dansk-i-10-klasse.pdf
Du skal bedømme min tekst ud fra de tre hoveddimensioner:
1. Funktion (Skrivesituation og Opgavekrav)
2. Indhold (Mening og Ressourcer)
3. Form (Tekstsammenhæng, Skrift og andre modaliteter)
Du må ikke skrive opgaven om for mig eller rette mine fejl direkte. Du skal i stedet stille refleksive spørgsmål og pege på 2 konkrete ting, der fungerer godt, og 2-3 specifikke områder, hvor jeg kan forbedre teksten for at ramme kriterierne endnu bedre. Bekræft at du har forstået din rolle, hvorefter jeg vil indsætte min opgaveformulering og derefter min egen opgave.
Når SkoleGPT har bekræftet, at den forstår opgaven, skal du give den din opgaveformulering og derefter din egen opgave.
Her er opgaveformuleringen. Bagefter indsætter jeg min egen opgave.
(Indsæt opgaveformuleringen her)
Når du har indsat opgaveformuleringen skal du indsætte din egen opgave.
Her er min egen opgave.
(Indsæt din egen opgave)
SkoleGPT giver dig nu et svar med feedback. AI'en har ikke altid ret, og det er dig, der er forfatteren. Du skal derfor forholde dig kritisk til det, den kommer med.
Læs feedbacken igennem og tag stilling til følgende (skriv dine svar ned):
Hvilke dele af feedbacken er mest brugbare for dig, og hvilke dele vil du bruge? Hvorfor?
Er der punkter i feedbacken, som du er uenig i eller vælger at se bort fra? Hvorfor?
Fik SkoleGPT fat i din hensigt med opgaven?
Sæt dig sammen med 2-3 klassekammerater. I skal nu diskutere jeres erfaringer med processen.
Diskuter følgende i gruppen:
Hvilke dele af feedbacken var mest brugbar og hvorfor?
Oplevede I, at SkoleGPT misforstod opgaven eller gav dårlige råd?
Hvordan kan man stille bedre opfølgende spørgsmål til SkoleGPT, hvis man ikke forstår den feedback, den giver?
Gå tilbage til dit oprindelige udkast og omskriv teksten.
Du skal nu rette teksten til og anvende de dele af SkoleGPT's feedback to har udvalgt i 4.
Læs den færdige tekst igennem en ekstra gang, inden du afleverer det endelige produkt.
Husk at du kan vende tilbage til trin 1, 2 og 3, hvis du har brug for mere feedback til din opgave.